Dansk cykelsport har oplevet mange glorværdige øjeblikke. Her tager vi et kig på nogle af de allerstørste danske cykelstjerner gennem tiderne.

Mogens Frey

Mogens Frey kunne det hele – både på bane og landevej. i 1968 vandt han guld ved OL i Mexico i fire kilometer holdforfølgelsesløb sammen med Gunnar Asmussen, Per Lyngemark og Reno Olsen. Men den bedrift, som Mogens Frey er bedst kendt for i danske cykelkredse er hans etapesejr i Tour de France i 1970, hvor han krydsede stregen som den første på 9. etape.

Det var dermed første gang nogensinde, at en dansker vandt en etapesejr i verdens største cykelløb – og den triumf blev første gentaget i 1983, da Kim Andersen vandt en etape.

Bjarne Riis

Ørnen fra Herning var på alle danske løber i 90’erne, da han gik fra at være hjælperytter til pludselig at køre med om sejren i Tour de France. Riis’ gennembrud kom i 1994, da han som rytter på det stærke Gewiss-Ballan-mandskab vandt en 223 kilometer lang bjergetape ved at køre alene de sidste 30 kilometer til mål. I 995 blev Bjarne Riis den første dansker, der besteg podiet i Tour de France. Det skete, da han blev nummer tre i løbet.

Og året efter eksploderede interessen for Tour de France i Danmark, da Bjarne Riis lykkedes med at vinde det store franske etapeløb.

I 1997 vandt Bjarne Riis klassikeren Amstel Golf Race, og i 2000 måtte han opgive sin karriere som rytter i en alder af 35 år.

Senere indrømmede Bjarne Riis, at han havde benyttet sig af doping, men han blev i cykesporten som direktør for Riis Cycling. I en lang årrække var han både ejer og/eller sportsdirektør for en række forskellige hold med blandt andet CSC, Saxo Bank og Sungard som sponsorer.

Rolf Sørensen

Rolf Sørensen var i sin karriere som cykelrytter en mand med selvtillid – og han havde også noget at have den i. Det beviste han i 1993, da han vandt klassikeren Liege-Bastogne-Liege. Senere blev han også olympisk medaljevinder, da han vandt sølv i Atlanta i 1996. Rolf Sørensen vandt også to etapesejre i Tour de France, hvor han også i 1991 præsterede at have den gule førertøje i starten af løbet. I 2013 erkendte også Rolf Sørensen, at han havde taget doping i sin karriere.

Annika Langvad

Annika Langvad er en rytter, som både kan begå sig på landevej og i mere bakket terræn. Og det er især det sidste hun er berømt for. Langvad har vundet fem verdensmesterskaber i Montainbike på marathondistancen. Den seneste triumf kom i september 2018, hvor hun i Italien igen kunne trække den regnbuefarvede trikot over hovedet som et bevis på endnu en VM-titel. I 2016 vandt hun desuden VM på den olympiske distance.